Om Jonas Barlyng

JONAS BARLYNG er født i 1969, student fra Sorø Akademi og cand.jur. fra Københavns Universitet 1994. Han har endvidere studeret kunsthistorie og musikvidenskab ved Lunds Universitet og fulgt kurser på Florence Academy of Art.

Jonas Barlyng arbejder i en figurativ stil og har portrætmaleriet som sit primære virkefelt. 

Han har udført både officielle og private portrætter, bl.a. af professor, dr.polit. P. Nørregaard Rasmussen (1992, Nordisk Kollegium), professor, dr.theol. Leif Grane (1998, Regensen), professor, dr.theol. Søren Giversen (2008), rektor Vibeke Hansen (2014 (posthumt), Sorø Akademi), ambassadør, hofmarskal, kammerherre Ove Ullerup (2016), ceremonimester, kammerherre Christian Eugen-Olsen (2017), kunsthistorikeren Lise Svanholm (2022), billedkunstneren Per Arnoldi, (2023), journalisten og forfatteren Niels Barfoed (2023, Klitgaarden Refugium), politikeren Pia Kjærsgaard (2024, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg), præsten, journalisten og politikeren Jesper Langballe (2024 (posthumt), Folketinget) samt direktør, fhv. formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing (2025, Lægeforeningen).

Prisen for et portræt begynder ved 25.000 kr. for et lille brystbillede (ca. 35×25 cm).

”Jonas Barlyng er en af landets bedste portrætmalere, en kunstner, der forener overbevisende indlevelse i modellerne med et overlegent teknisk herredømme, og hvis værker fremstår på en gang nutidige og klassiske.

Mens mange af tidens udøvere af portrætmaleriet betjener sig af en udpenslet, næsten fotografisk virkelighedsgengivelse eller af en dynamisk, illustratoragtig stil, er Barlyngs indfaldsvinkel til portrætmaleriet mere traditionelt malerisk. Penselføringen er fri, men nænsom, koloritten er kendetegnet ved velafstemte farveklange, og man vil lede forgæves efter kulørte effekter og billige gimmicks. Man fornemmer, i særdeleshed i penselarbejdet og farveholdningen, til dels også i stillingsmotivet, et slægtskab med ældre tiders kunst, navnlig med den tradition, som hviler på Rembrandts og Velázquez’ sene arbejder.

Alligevel kan Jonas Barlyngs kunst på ingen måde affærdiges som tilbageskuende, for med sin dybe respekt for håndværket og sin faste forankring i traditionen bibringer han paradoksalt nok nutidens danske portrætmaleri en velkommen fornyelse.”

– Thyge Christian Fønss-Lundberg

KUNSTHISTORIKER, CAND.MAG., PORTRÆTEKSPERT OG FORFATTER TIL TALRIGE BØGER OM DANSK PORTRÆTKUNST

”Jonas Barlyng er en af landets bedste portrætmalere, en kunstner, der forener overbevisende indlevelse i modellerne med et overlegent teknisk herredømme, og hvis værker fremstår på en gang nutidige og klassiske.

Mens mange af tidens portrætkunstnere betjener sig af en udpenslet, næsten fotografisk virkelighedsgengivelse eller af en dynamisk, illustratoragtig stil, er Barlyngs indfaldsvinkel til portrætmaleriet mere traditionelt malerisk. Penselføringen er fri, men nænsom, koloritten er kendetegnet ved velafstemte farveklange, og man vil lede forgæves efter kulørte effekter og billige gimmicks. Man fornemmer, særlig i penselarbejdet og farveholdningen, til dels også i stillingsmotivet, et slægtskab med ældre tiders kunst, navnlig med den tradition, som hviler på Rembrandts og Velázquez’ sene arbejder.